Vi udvikler prototyper af en mobil sundhedsapp til pacemakerpatienter. Vores system skal gøre det nemt at kommunikere med klinikere på Rigshospitalet og senere i resten af verden.

Vi søger en dygtig studerende, der kan indgå i et interdisciplinært team af it-designforskere og softwareudviklere ca. 10-15 timer om ugen.

En stor udfordring er, at patienter har forskellige behov. De ændrer sig endda over tid og er afhængig af svingninger i helbredstilstanden. Derfor designer vi ved at afprøve kørende prototyper i et living-lab med 50 patienter og klinikere på Rigshospitalets Hjertecenter.

Du kommer til at arbejde med

  • Interaktionsdesign (sketching)
  • Feltarbejde, interviews og usability test (hjemme hos patienter og på Hjertecentret)
  • Videoproduktion og -redigering
  • Patientvejledning (over telefon)
  • Ad hoc opgaver fx i forbindelse med workshops

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med nogle af ovenstående aktiviteter.
Vi forestiller os, at du er fra CIID, ITU, Designskolen, KU, DTU eller RUC.

Stillingen er på 1 år med mulighed for forlængelse og med ansættelse snarest muligt.

Vi sidder det meste af tiden på Rehfeld på Blegdamsvej 104C, Østerbro. Det vil være godt, hvis du kan sidde her mindst én dag om ugen og ellers er vi ret fleksible.

Send os en kort ansøgning
Send en ansøgning med cv hurtigst muligt til contact@scaut.dk senest 1. november 2015 kl 12.00, hvor du kort fortæller om din erfaring og hvorfor du kan hjælpe os med interaktionsdesign og livinglab’et.

Hvis du har yderligere spørgsmål så ring meget gerne til Tariq Andersen på Datalogisk Institut på tlf. 2614 9169 eller mail tariq@di.ku.dk

Vi ser frem til at høre fra dig ;)